Vidste du?

Som et hvert andet institut gemmer IMADA på en række sjove og finurlige historier. Vi har samlet en del af dem på denne side.

 

Vidste du at …

- Fagrådet blev oprettet i september 2005, og har lavet arrangementer for de studerende året rundt lige siden

- “Vektorrummet” fik sit navn fra en navnekonkurrence ved generalforsamlingen i 2011. Forslaget blevet stillet af datalogistuderende Mikkel Secher, og vandt over alternativer som “Igloen” og “Fagrådslokalet”

- Inden fagrådet fik tildelt sit nuværende lokale på 1. sal, holdt de til i det nuværende depotrum i kælderen under toiletterne

- Computerne i terminalrummet er navngivet efter kvindelige hovedpersoner fra operaer

- Lektor i datalogi Peter Schneider-Kamp vandt prisen som årets underviser på SDU ved årsfesten i 2012

- En projektgruppe fra IMADA vandt publikumsprisen ved 1.års-projekternes postersession i 2011 for deres projekt “Aksiomssystemer i matematik”

- Nuværende institutleder Martin Svensson fik posten i 2011, hvor han afløste daværende institutleder Claus Michelsen, efter selv at have været lektor på instituttet siden 2006

- Lektor i matematik Bjarne Toft har været med til at oprette et computermuseum med en lang række modeller fra computerens historie – hvoraf et udvalg kan ses på IMADA nær terminalrummet